Hvordan bliver jeg medlem?

Kun få ting, kræves det for at blive medlem. Du skal være myndig og have et godt omdømme samt ordnede økonomiske forhold, og din ægtefælle eller samlever skal give sit samtykke.

Desuden forlanges det, at du skal tro på “et højeste væsen som verdens skaber og opretholder”. I dette krav til mennesket indgår ikke religion eller en trosretning. Hvad det enkelte menneske tror, eller ikke tror på, er Odd Fellow ordenen uvedkommende.

Da ordenen ikke kan betragtes som en forening, som du blot melder dig ind i, forlanges det også, at du har en forslagsstiller, som allerede er ordensmedlem, og som kender dig godt.

Kender du ingen Odd Fellows, eller ønsker du direkte kontakt til vor loge, kan du kontakte logens overmester.